• Man sidder som forening med til bords ved fordeling af træningstider på idrætsanlæggene og hallerne.
• Et medlemskab åbner dørene for at søge midler til foreningen. Gennem Frederiksberg Idræt er det muligt for foreninger at søge om tilskud / støtte til en række idrætsfremmelige aktiviteter. Og det er tilmed nemt og overskueligt at søge. Læs mere her om vores Rejselegat og initiativpulje her.
• Frederiksberg Idræt tilbyder løbende gode råd, sparring og vejledning til jer i forhold til at vækste jeres forening på Frederiksberg og skabe samarbejder med andre foreninger og kommunale institutioner.
• Frederiksberg Idræt markedsfører gerne jeres forening på vores platforme og i forbindelse med Bevæg dig for Livet initiativet, giver vi jer sparring og støtte til at kickstarte nye initiativer og promoverer ledige hold, hvis I ønsker.
• Som medlem af Frederiksberg Idræt, etablerer jeres forening jer også som en del af den frederiksbergske sportsverden og booster jeres synlighed på Frederiksberg.
• Frederiksberg Idræts ledelse og bestyrelse er dagligt i dialog med Frederiksberg Kommune. Vi har et tæt samarbejde med Frederiksbergs politikere, som vi sørger for er opdaterede og klædt ordenligt på i forhold til at varetage vores foreningers og idrættens behov og interesser, når idrætsrelaterede punkter er på dagsordenen, og der skal forhandles budgetter.
Ansøgning om medlemskab sker ved at sende en mail til Frederiksberg Idræts idrætskonsulent eller Frederiksberg Idræts administration: fiu@fiu-frederiksberg.dk, hvor man formelt anmoder om medlemskab. Husk at vedhæfter foreningens vedtægter, samt angiver navn og kontaktinfo på foreningens kontaktperson – ofte formanden for foreningen.
Ansøgningen vil derefter blive behandlet på det førstkommende bestyrelsesmøde. Hvis vi har nogle spørgsmål til ansøgningen, kontakter vi jer. Så snart Frederiksberg Idræts bestyrelse har godkendt anmodningen om medlemskab er I fuldt medlem, og kan derved få glæde af alle fordelene.
Kravene for at kunne blive optaget i Frederiksberg Idræt er, at I skal være godkendt af Frederiksberg Kommune som folkeoplysende forening, og samtidig som udgangspunkt skal være medlem af en af idrættens hovedorganisationer; DGI, DIF eller Dansk Firma Idræt.
Frederiksberg Idræts organisationsstruktur giver medlemsforeningerne en stor grad af medindflydelse. Hvert anlæg er repræsenteret ved en brugergruppe og de fleste idrætsgrene er repræsenteret ved et fagidrætsudvalg. Det forventes, at medlemsforeninger deltager aktivt i disse udvalg. Derudover vil der være årlige møder arrangeret af Frederiksberg Idræt, hvor vi også forventer, at vores foreninger er repræsenteret.
Frederiksberg Idræt opkræver et symbolsk beløb. Kontingentet pt. er kr. 1.500,- pr. år.
Såfremt I har nogle spørgsmål, er I altid velkomne til at ringe eller skrive til os: fiu@fiu-frederiksberg.dk // 38 77 60 00.
Jens Jessens Vej 16
2000 Frederiksberg
Tlf: +45 38 77 60 00
E-mail: fiu@fiu-frederiksberg.dk
Administration
Kontaktinformationer på medarbejdere i Frederiksberg Idræts administration findes via nedenstående link:
Kontaktinformationer for haller og idrætsanlæg findes på deres respektive undersider.
Frederiksberghallerne
Frederiksberg Idrætspark
– Damsøbadet
– Tre Falke Hallen
– Nandrupsvej Idrætsanlæg
– Bernhard Bangs Allé
Hermeshallen
Kedelhallen
Bülowsvejhallen
Mariendalshallen